Service
Såler, indlæg og fod- og ledanalyse
Såler, indlæg og fod- og ledanalyse
Vi har såler i mange varianter og har valgt at tilbyde vores kunder Viva Sport indlæg, Gelsmart såler med svangstøtte og pelotter samt de fine Comfort såler med forfodsløft fra Pedaq.
Valget er faldet på disse tre varianter fordi, at vi med disse produkter ved, at vi giver vores kunder den bedste kvalitet og dermed den ønskede behandling.
Gelsmart og Pedaq såler kræver ingen tilpasning i forhold til fodens stilling. Viva Sport sålerne/ indlæggene er derimod vores absolutte bedste valg, når der ønskes korrektion af forkert fodstilling, som eksempelvis hul- og platfod, charkotfod, udtalt nedsunken forfod og så videre. Ved Viva Sport sålerne, laves der altid en fod- og ledanalyse inden såletesten, da disse såler/ indlæg er kraftigt korrigerende. Derforuden har vi også et bredt udvalg af pelotte og små korrektioner at tilbyde vores kunder. Udvalget ses i klinikken.
Såler/indlæg
Viva Sport såler/ indlæg fra Kr. 349
Gelsmart såler fra Kr. 399
Pedaq såler fra Kr. 199
Tilskud og diabetes
“Helbredstillæg og tilskud ved diabetes”
Udvidet helbredstillæg:
Er du pensionist eller førtidspensionist tilkendt førtidspension før 2003, kan du gennem din kommune søge om udvidet helbredstillæg til fodbehandling jf. reglerne i Pensionsloven. Du kan frit benytte dit udvidede helbredstillæg hos alle fodplejere og fodterapeuter.
Har du fået bevilget udvidet helbredstillæg til fodbehandling, kan du få dækket op til 85% af udgiften. Bemærk at heldbredstillægget er indkomstbestemt.
Kontakt din kommunes Borgerservice for yderligere information eller tilgå: borger.dk – din indgang til det offentlige
Almindeligt helbredstillæg:
Lider du af diabetes, nedgroede negle, svær ledde-/psoriasisgigt eller har arvæv efter strålebehandling og har fået henvisning til fodbehandling af din læge, kan du få tilskud jf. reglerne i Sundhedsloven. Dette tilskud hedder almindeligt helbredstillæg, og kan ikke anvendes hos Hanne’s Fodklinik I/S, men kun hos en statsautoriseret fodterapeut.
Diabetes:
Vi behandler dig gerne, selvom du lider af diabetes, men anbefaler altid, at du får foretaget en årlig fodstatus hos en statsautoriseret fodterapeut. Her bliver dine fødder kategoriseret i risikogrupper mellem 1 og 4, hvilket er retningsvisende for, hvor mange tilskudsbehandlinger du kan få hos en fodterapeut, samt i hvilken risikogruppe for udvikling af senkomplikationer til diabetes, dine fødder er.
Er du i risikogruppe 1 eller 2 behandler vi gerne dine fødder.
Er du i risikogruppe 3 eller 4, henviser vi dig til områdets fodterapeuter.
Du skal være opmærksom på, at du ikke kan anvende dit almindelige helbredstillæg hos os – uanset hvilken risikogruppe, du tilhører.
Er du i tvivl om reglerne, er du altid velkommen til at kontakte os eller din hjemmekommune. Det er vigtigt for os, at du får den bedst mulige behandling.