Service

Laser- og kinesiotape-behandling

Laser- og kinesiotape-behandling

Vi tilbyder behandling med laserlys, da denne behandlingsform er anti-inflammatorisk og øger cellernes stofskifte.

Laserbehandling er dermed en utrolig effektiv måde at reducere smerter og fremskynde helbredelsesprocessen på, hvilket ofte kombineres med kinesiotape, der smertelindre og bl.a. løsner bindevævet.

Laserterapi er en smertefri behandling og eventuelle bivirkninger er begrænset til behandlingsreaktioner, som en smule uro i området under og kort efter endt behandling. Ved hver laserbehandling gives der en let massage og i nogle tilfælde også en let varmebehandling.

Du kan også opleve at vi i nogle tilfælde kombinerer laserbehandlingen med påsætning af Kinesiotape, da dette er med til at forlænge laserbehandlingens virketid. Den elastiske tape, som efterligner hudens elasticitet, bruges fortrinsvis til at lindre smerter, forbedre blodcirkulationen, løsner bindevævet og fremme helingsprocesser. Kinesiotape er en elastisk sports- og medicinsk tape. Den er designet til at støtte muskler og led uden at begrænse bevægelighed. Kinesiotape strække sig og tilpasse sig kroppens bevægelser.
Du kan også komme og blot få påsat Kinesiotape på det ømme område uden laserbehandling først.

Vi anbefaler laser- og kinesiotapebehandling til direkte smertehæmmende virkning ved eksempelvis akutte forstuvninger, seneskader og muskelskader.
Vi har listet de mest gængse laserbehandlinger op, men er du i tvivl om vi kan hjælpe dig med dit problem, kontakt os da gerne i klinikken.

Obs: Det er ikke muligt at modtage laserbehandling ved cancer eller lysfølsomhed (obs. visse medicinske produkter kan give dette), i ansigt, på halsen, på bryst, på testikler eller over livmoderen. Efter endt kemobehandling og stråleterapi skal der gå minimum 4 måneder før laserbehandling kan anvendes.

Behandlinger

Smerter
Hælspore
Tennisalbue
Muskel- og ledsmerter
Rygsmerter
Nakkesmerter

Pris pr. behandling fra kr. 425,-

Behandlinger

Skuldersmerter
Smerter i underarm/håndled
Museskader
Hoftesmerter
Knæsmerter
Ankelsmerter

Pris pr. behandling fra kr. 425,-

Tilskud og diabetes

“Helbredstillæg og tilskud ved diabetes”

Udvidet helbredstillæg:

Er du pensionist eller førtidspensionist tilkendt førtidspension før 2003, kan du gennem din kommune søge om udvidet helbredstillæg til fodbehandling jf. reglerne i Pensionsloven. Du kan frit benytte dit udvidede helbredstillæg hos alle fodplejere og fodterapeuter.

Har du fået bevilget udvidet helbredstillæg til fodbehandling, kan du få dækket op til 85% af udgiften. Bemærk at heldbredstillægget er indkomstbestemt.

Kontakt din kommunes Borgerservice for yderligere information eller tilgå: borger.dk – din indgang til det offentlige

Almindeligt helbredstillæg:

Lider du af diabetes, nedgroede negle, svær ledde-/psoriasisgigt eller har arvæv efter strålebehandling og har fået henvisning til fodbehandling af din læge, kan du få tilskud jf. reglerne i Sundhedsloven. Dette tilskud hedder almindeligt helbredstillæg, og kan ikke anvendes hos Hanne’s Fodklinik I/S, men kun hos en statsautoriseret fodterapeut.

Diabetes:

Vi behandler dig gerne, selvom du lider af diabetes, men anbefaler altid, at du får foretaget en årlig fodstatus hos en statsautoriseret fodterapeut. Her bliver dine fødder kategoriseret i risikogrupper mellem 1 og 4, hvilket er retningsvisende for, hvor mange tilskudsbehandlinger du kan få hos en fodterapeut, samt i hvilken risikogruppe for udvikling af senkomplikationer til diabetes, dine fødder er.

Er du i risikogruppe 1 eller 2 behandler vi gerne dine fødder.

Er du i risikogruppe 3 eller 4, henviser vi dig til områdets fodterapeuter. 

Du skal være opmærksom på, at du ikke kan anvende dit almindelige helbredstillæg hos os – uanset hvilken risikogruppe, du tilhører.

Er du i tvivl om reglerne, er du altid velkommen til at kontakte os eller din hjemmekommune. Det er vigtigt for os, at du får den bedst mulige behandling.

Kom indenfor

Forkæl dig selv med bløde fødder