Service

Kompressions­behandling

Kompressions­behandling

I daglig tale bliver alle typer behandler strømper omtalt som støttestrømper. Kompressionsstrømper adskiller sig fra de andre, da disse er lægeordinerede. Vi har specialiseret os indenfor kompressionsbehandling, da vi i vores dagligdag ser mange patienter med bl. a. skinnebenssår, åreknuder, hævede ben, lægkramper, lymf- og lipødem mm. Vi ser den store forskel det gør for den enkelte, at blive sat i behandling med behandlerstrømper. Særligt vore kompressionsstrømpebrugere, der med korrekt behandling oplever øget livskvalitet.

Vi tilbyder både støttestrømper, rejsestrømper og kompressionsstrømper, og har et stort udvalg i farver og designs i alle 3 typer. Til de som ikke passer ind i standard størrelser, laver vi specialstrikkede kompressionsstrømper.

Når du har bestilt en tid til kompressionsbehandling, starter vi med at lytte til dine oplevelser af kredsløbslidelsen og behov, samt ser på hvordan huden ser ud, og derudfra vurdere hvilken type strømpe, der er bedst egnet til dig ud fra det tryk som lægen har ordineret.
Se vores udvalg af rejse- og støttestrømper samt bandager med kompression i webshoppen eller ring og bestil en tid, hvis det er kompressionsstrømper du har behov for, så får du udvalget af disse at se her i klinikken.

Du kan altid skrive eller ringe til os og få en grundig vejledning i at finde frem til det rigtige kompressionsprodukt til dig.

Fordelene ved fodbehandlinger

Hos os er fodpleje kerneydelsen, og vi går aldrig på kompromis med vores faglige fokus på den behandlingsrelaterede og forebyggende fodpleje, og vores mål er at fodplejen skal føles som den rene wellness for fødderne.

Tilskud og diabetes

“Helbredstillæg og tilskud ved diabetes”

Udvidet helbredstillæg:

Er du pensionist eller førtidspensionist tilkendt førtidspension før 2003, kan du gennem din kommune søge om udvidet helbredstillæg til fodbehandling jf. reglerne i Pensionsloven. Du kan frit benytte dit udvidede helbredstillæg hos alle fodplejere og fodterapeuter.

Har du fået bevilget udvidet helbredstillæg til fodbehandling, kan du få dækket op til 85% af udgiften. Bemærk at heldbredstillægget er indkomstbestemt.

Kontakt din kommunes Borgerservice for yderligere information eller tilgå: borger.dk – din indgang til det offentlige

Almindeligt helbredstillæg:

Lider du af diabetes, nedgroede negle, svær ledde-/psoriasisgigt eller har arvæv efter strålebehandling og har fået henvisning til fodbehandling af din læge, kan du få tilskud jf. reglerne i Sundhedsloven. Dette tilskud hedder almindeligt helbredstillæg, og kan ikke anvendes hos Hanne’s Fodklinik I/S, men kun hos en statsautoriseret fodterapeut.

Diabetes:

Vi behandler dig gerne, selvom du lider af diabetes, men anbefaler altid, at du får foretaget en årlig fodstatus hos en statsautoriseret fodterapeut. Her bliver dine fødder kategoriseret i risikogrupper mellem 1 og 4, hvilket er retningsvisende for, hvor mange tilskudsbehandlinger du kan få hos en fodterapeut, samt i hvilken risikogruppe for udvikling af senkomplikationer til diabetes, dine fødder er.

Er du i risikogruppe 1 eller 2 behandler vi gerne dine fødder.

Er du i risikogruppe 3 eller 4, henviser vi dig til områdets fodterapeuter. 

Du skal være opmærksom på, at du ikke kan anvende dit almindelige helbredstillæg hos os – uanset hvilken risikogruppe, du tilhører.

Er du i tvivl om reglerne, er du altid velkommen til at kontakte os eller din hjemmekommune. Det er vigtigt for os, at du får den bedst mulige behandling.

Kom indenfor

Forkæl dig selv med bløde fødder