FAQ

Ofte stillede spørgsmål

Her finder du svarene på mange af de spørgsmål, vi møder mest

Den normale fod?

Vores fod er det værktøj, som får os til at stå og bevæge os. Den sunde fod bliver under gang først sat i jorden med hælen, hvorefter mellemfodsknoglerne og tæerne også rammer jorden. Upassende fodtøj såsom høje hæle og stive træsåler kan være medvirkende til at fodens muskler ikke arbejder ergonomisk og derved danne fejlstillinger i foden. Disse fejlstillinger i foden kan blandt andet være skyld i: ligtorne, nedgroede negle, hård hud/ revner i huden samt ømme led/ muskler længere oppe i bevægeapparatet.

En sund fod er karakteriseret ved:

  • Et velfungerende kredsløb
  • Sunde muskler, knogler og sener
  • God plads imellem tæerne
  • Tæer der peger fremad
  • Storetåen er  normalt den længste
Platfod?

En tilstand, hvor svangbuen er affladet. Platfodhed opstår pga. en svaghed i muskel- eller bindevævet. Spændingen i hvælvingen på langs er svag eller mangler helt.

Symptomer:

Ved platfod vil der ofte forekomme træthed i fødderne, der kan forekomme smerter ved længerevarende belastning, både i fod, men også i resten af bevægeapparat, især børn bliver hurtigt trætte og vil bæres.

Hvad kan du gøre:

– Kontakt egen læge og få stillet diagnosen platfod.

– Invester i en sål/ indlæg med et godt svangløft.

Køb fodtøj, der støtter godt om din hæl og giver dig en god gangafvikling.

 

Vi anbefaler:

Ring til os og bestil tid til en fod- og led analyse samt såletest. I denne vil vi fastslå om du er platfodet og derved råde og vejlede i forhold til såler/ indlæg. Bestil tid her

Hvis ikke du fandt svar på dine spørgsmål i ovenstående, er du altid velkommen til at ringe til os på telefon 21 74 61 43 eller skrive en mail til hannesfodklinik@jubii.dk

Hulfod?

En tilstand, hvor foden har en øget svangbue.

Symptomer:

Ved hulfod ses der ofte smerter, både lokaliseret til forfoden, men også resten af bevægeapparatet. Der kan med tiden udvikles hammertæer, da tæerne får et andet tryk fra skoene. Nogle vil opleve en strammere akillessene.

Hvad kan du gøre:

– Kontakt egen læge og få stillet diagnosen hulfod.

– Invester i en sål/ indlæg med et godt svangløft samt pelotte.

– Brugt dagligt en af vores Gehwol cremer for at minimere den hårde hud.

Køb fodtøj, der støtter godt om din hæl og giver dig en god gang afvikling.

Vi anbefaler:

Ring til os og bestil tid til en fod- og led analyse samt såletest. I denne vil vi fastslå om du er hulfodet og derved råde og vejlede i forhold til såler/ indlæg. Bestil tid her

Hvis ikke du fandt svar på dine spørgsmål i ovenstående, er du altid velkommen til at ringe til os på telefon 21 74 61 43 eller skrive en mail til hannesfodklinik@jubii.dk

Nedsunken forfod?

Nedsunken forfod kan være betinget af arvelighed, overvægt og graviditet, men ligeledes opstå grundet brugen af for smalt/højt/stift fodtøj – eksempelvis stiletter, fodboldstøvler eller træ- og sikkerhedssko.

Symptomer:

Forfoden ses nedsunken, som en “hængekøje”, og man ville med tiden kunne få hård hud og ligtorne på forfoden – specielt på trædepuden under de tre midterste tæer, da de får ekstra tryk/pres og friktion ind på midten af trædepuden. Tæernes led ville ændre sig, så man ved udtalt nedsunken forfod vil kunne se, at ens tæer kommer i hammertå stilling, hvilket øger risikoen for ligtorne på tåspidserne.

Nogle får oplevelsen af at gå på knoglehovederne, hvilket også er rigtigt, da man skubber fedtpuden på forfoden op under tæerne. Ved nedsunken forfod er der stor risiko for, at man med tiden oplever smerter i form af “brændende trædepuder” efter kort eller længere tids gang, samt nervepåvirkning med sovende tæer og kramper til følge.

Hvad kan du gøre:

– Lav fodgymnastik (saml genstande op fra gulvet med tæerne, eks. Legoklodser), krum og spred tæerne skiftevis 2 x 10 gange hver dag. Dette er med til at styrke musklen i forfoden.

– Smør fødderne dagligt i en af vores Gehwol cremer eller anvend Atrac tain cremen 2 x dagligt i 14 dage på de udsatte steder, for at undgå den hårde hud.

Vælg typer af fodtøj, der går ind og optimerer din gang, så du afhjælper de problemer, den nedsunkne forfod medfører ved hjælp af bl.a. en indbygget pelotte.

Vi anbefaler:

– Ring til os og bestil tid til at få lavet en fod- og ledanalyse af dine fødder samt såletest. Her kan vi fortælle dig, om du har en nedsunken forfod eller om der er andre årsager til dit ubehag i fødderne. Bestil en tid lige her.

Hvis ikke du fandt svar på dine spørgsmål i ovenstående, er du altid velkommen til at ringe til os på telefon 21 74 61 43 eller skrive en mail til hannesfodklinik@jubii.dk

Revner i hælene?

Revner i huden på hælene opstår i den tørre, hårde og uelastiske hud, der ganske enkelt brister. Revnerne kan være overfladiske, men i svære tilfælde kan revnerne strække sig dybt ind i huden, så det bløder, gør ondt og der kan i sjældne tilfælde forekomme infektion.

Symptomer:

Revner i huden, kan være lokaliseret til hælen, ydersiden af foden, tæerne og forfoden. Ses enten som værende overfladiske eller meget dybe og smertende.

Hvad kan du gøre:

– Tjek op på om dit fodtøj giver god stødabsorption i hælene ved gang, og at der ikke er noget i fodtøjet, der generer og skurer på huden.

– Undgå træsko og sandaler uden hælkappe og med en kant, der genere hælpartiet ved gang.

– Brug dagligt en creme, der er egnet til din hud og dine behov. Få råd til rette valg af creme i klinikken.

– Smør fødderne med Atrac-tain creme 2 gange dagligt i 14 dage.

– Smør fødderne med Roselan creme om morgenen og Dermoleen creme om aftenen.

– Ved dybe revner med infektion kontakt egen læge.

Vi anbefaler:

– Ring til os og bestil en tid til fodbehandling. I denne behandling vil vi blandt andet fjerne hælrevner og den hårde hud på fødderne, samt give dig råd og vejledning.

Hvis ikke du fandt svar på dine spørgsmål i ovenstående er du altid velkommen til at ringe til os på telefon 21 74 61 43 eller sende en mail til hannesfodklinik@jubii.dk  

Tør og hård hud?
Tør hud på fødderne kan blandt andet skyldes brug af sandaler, hvor fødderne er bare og meget udsat for vind og vejr, samt ved sart hud, der eventuelt er under påvirkning af medicin eller hormonelle forandringer.

Hård hud på fødderne dannes grundet en øget celledeling, som skyldes tryk, pres eller friktion fra blandt andet sko, der trykker udefra og ind på huden, og grundet knogleforandringer, der trykker indefra og ud på huden. Hudens fugtighed afhænger af talgkirtlernes funktion, og er derfor forskellig fra person til person, dog er der en vis arvelighed i forhold til tør hud.

OBS! Ved personer med diabetes er huden forandret i forhold til svedproduktionen, hvormed disse personer ofte har en mere tør og sart hud end andre. Vær opmærksom på, at visse psykofarmaka kan give en meget hård hud på fødderne, især hælene.

Symptomer:

Hård hud på fødderne, specielt hælene, kan ses som glasagtig/gennemsigtig hud samt skællende, evt. med revner, der kan være dybe og smertefulde. Store- og lilletæer kan ligeledes være plaget af tør og hård hud, da disse tæers placering ofte er udsatte for megen friktion og tryk ved gang.

Ved nedsunken forfod er trædepuderne under de tre midterste tæer ligeledes udsatte, hvor der kan opstå hård hud, samt ligtorne, hvis problematikken er meget udtalt.

Hvad kan du gøre:

– Smør fødderne dagligt med en af vores Gehwol cremer eller anvend Atrac tain cremen 2 x dagligt i 14 dage.

– Ved dybe revner med infektion kontakt egen læge.

– Tjek om dine sko passer til dine fødder og/eller trænger til en udskiftning.

OBS: Alle cremerne i webshoppen er egnet til diabetikere.

Vi anbefaler:

– Ring til os og bestil en tid til fodbehandling. I denne behandling vil vi blandt andet fjerne den hårde hud og give dig råd og vejledning.

– Ring til os og bestil en tid til at få lavet en fod- og ledanalyse af dine fødder samt såletest for at tjekke op på din gangafvikling, og om et indlæg kan afhjælpe fejlstillinger i foden.

Hvis ikke du fandt svar på dine spørgsmål i ovenstående er du altid velkommen til at ringe til os på telefon 21 74 61 43 eller sende en mail til hannesfodklinik@jubii.dk  

Ligtorne?
Ligtorne er en videreudvikling af hård hud, som skyldes yderligere tryk og friktion. Ligtorne er karakteriseret ved at være rund og kegleformet og som oftest knoglesøgende. Du kan opleve stikkende smerter ved tryk på ligtornen, da den er som en nål der prikker på knoglerne.

Symptomer:

Ligtorne er runde og oftest kan man se en lille prik i midten, lidt ligesom et hønseøje. Ligtorne optræder som oftest på oversiden af tæerne, på spidsen af tæerne, imellem tæerne (bløde ligtorne), på ydersiden af foden, samt på trædepuden. De bløde ligtorne dannes grundet øget svedtendens imellem tæerne.

Hvad kan du gøre:

– Smør fødderne dagligt i en af vores Gehwol cremer eller anvend Atrac tain creme (smør ikke imellem tæerne).

– Brug dagligt Teentoe strømper til de bløde ligtorne imellem tæerne.

Vi anbefaler:

– Ring til os og bestil en tid til fodbehandling. I denne vil vi blandt andet fjerne hård hud og ligtorne, samt give dig råd og vejledning.

– Ring til os og bestil en tid til en fod- og ledanalyse samt såletest for at tjekke op på din gangafvikling, og tjekke om et indlæg kan afhjælpe problematikken.

Hvis ikke du fandt svar på dine spørgsmål i ovenstående er du altid velkommen til at ringe til os på telefon 21 74 61 43 eller sende en mail til hannesfodklinik@jubii.dk  

Nedgroede negle?

Nedgroede negle kan opstå grundet brug af for småt fodtøj, hvis neglen er klippet forkert, ved traumer og svampeangreb af neglene, hvis fødderne og dermed tæerne har tendens til at hæve eller det kan være medfødt. Ved brug af sikkerhedssko med stålkappe kan dette ligeledes påvirke neglens udgroning og give nedgroede negle.

Symptomer:

Neglen er groet ned i neglefalsen i den ene eller begge sider. Huden omkring neglen kan være meget rød og hævet og gullig, hvis der er en infektion til stede. Ved at trykke let på neglen vil der forekomme smerter i mere eller mindre grad.

Hvad kan du gøre:

– Klip så vidt muligt neglene lige over, og undgå at der sidder et stykke negl i siden.

– Undgå spids og smalt fodtøj og fodtøj med høje hæle – tjek om dit nuværende fodtøj passer.

– Kontakt egen læge ved betændelse med henblik på pencillinbehandling.

– Kontakt egen læge, hvis der ønskes negleresektion.

Vi anbefaler:

– Ring til os og bestil en tid til fodbehandling. I denne vil vi blandt andet fjerne det stykke negl, der er nedgroet, og eventuelt påsætte gel-bøjle eller anlægge gobelingaze, for at ændre neglens groretning.

Hvis ikke du fandt svar på dine spørgsmål i ovenstående, er du altid velkommen til at ringe til os på telefon  21 74 61 43  eller skrive en mail til hannesfodklinik@jubii.dk 

Neglesvamp?

Neglesvamp er den mest almindelige lidelse i neglepladen. Neglens hornlag bliver opblødt og sprødt samt fortykket. Neglesvamp kan komme, hvis man får en skade på neglepladen, og derved kan mikroorganismer, som normalt lever på huden, trænge ned i neglen og formere sig der. Neglesvamp kan smitte fra negl til negl.

Symptomer:

Neglen ses gullig, grå/brunlig, stribet og misfarvet. Neglen kan blive misdannet, fortykket samt grov og begynde at smuldre.

Hvad kan du gøre:

– Brug HFL solution spray/svampespray på neglene/huden omkring neglene 2 x dagligt.
Vær OBS! på, at det neglesvamp, som er i neglene ikke forsvinder. Sprayen virker ved at rense neglecellerne, så neglen kommer ren frem. Er hele neglen inficeret, kan det tage op til 1 år, før neglen er fri for svamp.
– Brug Negleolie fra Gehlwolh

Vi anbefaler:

– Ring til os og bestil en tid til fodbehandling. I denne vil vi blandt andet give råd og vejledning i forhold til svampen i dine negle. Hvis det ønskes, er det muligt at fjerne en del af det svampede negl, og bygge en ny negl op i gel.

Hvis ikke du fandt svar på dine spørgsmål i ovenstående, er du altid velkommen til at ringe til os på telefon 21 74 61 43 eller skrive en mail til hannesfodklinik@jubii.dk 

Fodvorter?

Fodvorter skyldes en smitsom virus (mere end 200 slags), der trænger ind i kroppen via huden, gennem mikroskopiske små rifter/revner, når man fx benytter et fælles baderum. Tiden fra hvor smitten opstår til vorterne bliver synlige, kan være måneder undervejs.

Symptomer:

Fodvorter er små udvækster i hudens yderste lag, der minder om et blomkålshoved og er lidt lysere/mørkere end den omgivende hud. Fodvorter føles ru ved berøring, den er som oftest let hævet fra hudens normale niveau med en hård kant og en blødere del i midten.

Fodvorter er normalt runde med en på størrelse på 5-10 mm i diameter – de kan forekomme enkeltvis eller i klynger/mosaik, hvor større områder af huden er involveret. For det meste ses små, sorte prikker (blodkar) midt i vorten, som forsyner vorten med blod. Hvis fodvorten sidder på trykudsatte steder kan de giver smerter, ellers opdages de først, når de har spredt sig til flere steder på foden.

OBS! Forskellen på en fodvorte og en ligtorn ses ved at fodvorter bryder igennem hudens linjer, mens ligtorne kommer henover hudens linjer.

Hvad kan du gøre:

– Anvend badesandal for at undgå at være barfodet i fællesbaderum som fx i svømmehal og motionscentre.

– Tjek fødderne regelmæssigt for forandringer.

– Gå på apoteket og køb deres anbefalede produkt og behandl dem derhjemme.

– Gå til egen læge, hvis det er et barn under 2 år, der har fodvorter, hvis der er infektion i fodvorten (-erne), eller hvis du ikke tåler apotekets vortemiddel.

Vi anbefaler:

Vi tilbyder behandling med Hydrozid (Kryoterapi) og Silversticks (Syrebehandling), og inden behandlingen tager vi en snak med den enkelte kunde, om hvorvidt kroppen er i balance (både fysisk og psykisk), da vortevira er meget vedholdende overfor et nedsat immunsystem.

Bestil tid hos os og lad os behandle fodvorterne.

Hvis ikke du fandt svar på dine spørgsmål i ovenstående er du altid velkommen til at ringe til os på telefon 21 74 61 43 eller sende en mail til hannesfodklinik@jubii.dk  

Psoriasis?

Psoriasis er en af de meste almindelige kroniske hudsygdomme med ca. 50 % risiko for arvelighed. Sygdommen består i en overproduktion af hudens celler, som afstødes hver 4. – 7. dag kontra hver 3. – 4. uge. Psoriasis kan være alt fra små pletter til at dække hele kroppen i de svære tilfælde, samt hos nogle kan sygdommen ligge i dvale over længere tid for så at bryde ud. Hos enkelte går sygdommen over i en gigtform – psoriasisgigt.

Symptomer:

Huden ses som skællende, tør, rødlig og kløende eksem. Neglene kan blive fortykkede og stribede i overfladen og kan dermed være svære at klippe. Psoriasis ses ofte svarende til stræksiderne på albuer, knæ, fodled, fødder, hårbunden og negle. I svære tilfælde er større områder på ben, arme, kroppen og i ansigtet ligeledes ramt af lidelsen. Ved en sjælden form for psoriasis, der kaldes pustulosis palmo plantaris, ses der pustler (små bylder, pus-søer) i håndflader og fodsåler. Ud over pustler kan huden i håndflader og fodsåler være rød. Pustlerne er først gule, siden brunlige og skorpedækkede.

Hvad kan du gøre:

– Tag altid kontakt til egen læge, hvis du er i tvivl, om det er psoriasis. Korrekt diagnose er alfa og omega for korrekt behandling.

– Ved kendt psoriasis er det vigtigt med en god hudpleje for at holde huden smidig, så den ikke sprækker og klør.

Vi anbefaler:

– At tage bad i HFL Bodygel, dagligt.

– Smør huden med Roselan salve om morgenen.

– Smør huden i Dermoleen creme om aftenen og ved behov i løbet af dagen.

– Tag fodbad i Refreshing footbath, 1-2 gange ugentligt.

– Smør huden dagligt med Lenkodan honningcreme.

For yderligere information om ovenstående produkter gå til webshoppen.

Hvis ikke du fandt svar på dine spørgsmål i ovenstående, er du altid velkommen til at ringe til os på telefon 21 74 61 43 eller skrive en mail til hannesfodklinik@jubii.dk

Hælspore?
Hælspore opstår som oftest efter en overbelastning af den lange muskelfascie/sene, der går fra hælbenets underside og ud til tæernes begyndelse. Hælsporer ses oftere hos idrætsudøvere, erhvervsaktive med megen gang på hårdt underlag og stiger. Ved overvægt er hælspore ligeledes et kendt fænomen, samt hos folk med platfod/hulfod, da gangafviklingen ikke udføres optimalt.

Symptomer:

Smerterne er skarpe og stikkende og forekommer oftest efter længerevarende hvile, når man skal op og gå igen. Smerterne kan ligeledes forekomme under aktivitet – specielt ved gang på hårdt underlag. Smerterne lokaliseres som oftest til den indvendige side af hælballen og kan konstateres ved et røntgenbillede af hælen.

Hvad kan du gøre:

– Giv foden så meget hvile som muligt – i meget lang tid!

– Stå på et trappetrin kun med tæerne og lad hælpartiet svæve ud i luften. Vip da langsomt 10 gange op og ned på tæerne, således at senen under foden bliver strakt godt ud. Denne øvelse gentages 2-3 gange, men altid kun til smertegrænsen.

Se en kort video med øvelsen – Klik her

Se også denne video med massage – Klik her

– Tag evt. smertestillende efter samråd med egen læge.

Vi anbefaler:

– Ring til os på klinikken og få en tid til laser behandling (Inklusiv massage af foden). Du kan også bestille en tid lige her.

– Ring til os på klinikken og få en tid til fod- og ledanalyse samt såletest, således at hælbenet kan blive aflastet. Du kan også bestille en tid lige her.

Hvis ikke du fandt svar på dine spørgsmål i ovenstående, er du altid velkommen til at ringe til os på telefon 21 74 61 43 eller skrive en mail til hannesfodklinik@jubii.dk

Knyster?

Knyster/en skæv storetå er den mest almindelige fejlstilling af tæerne. En skæv storetå udvikles som følge af tryk fra fodtøjet,da den gradvist ændrer retning imod de andre tæer. Der er et arveligt moment i problemstillingen.

Symptomer:

Der ses smerter ved gang samt kosmetiske klager, og der kan i visse tilfælge, hvor tåen drejer nedaf opstå nedgroede negle.

Hvad kan du gøre:

– Køb Olga skoen, denne er specielt egnet til knystfødder, da den har eftergivelige side.

– Køb hallux valgus natskinne, denne modvirker trækket i musklen, som er påvirket.

– Køb tåskiller i silikone, disse vil modvirke trækket i muskeln som er påvirket.

– Køb knystbeskytter med stof, i denne er der et silikonelag, der beskytter knysten.

– Kontakt egen læge, hvis der ønskes operation, OBS- tilbagefald er hyppigt.

Vi anbefaler:

Ring til os og bestil en tid til fod- og ledanalyse. I denne vil vi kunne fortælle om det er en knyst, samt give råd og vejledning herfor.

Hvis ikke du fandt svar på dine spørgsmål i ovenstående, er du altid velkommen til at ringe til os på telefon 21 74 61 43 eller skrive en mail til hannesfodklinik@jubii.dk

Fodsvamp?
 

Fodsvamp opstår, når mikroorganismer, som er en del af hudens normale flora, får gunstige forhold at leve i, såsom et varmt og fugtigt miljø. Svampen vil blomstre op og sætte sig i hudfolder som fx imellem tæerne, og med tiden kan det brede sig til fodsålerne.

Symptomer:

Ved hudsvamp kan der i hudfolderne ses et hvidligt blødt og kløende udslæt, som ved berøring bliver meget rød og blussende. Hvide kridtstregsfuger, tør og skællet hud samt kløe ses på trædepuderne ved fodsålerne. Fødderne kan komme til at lugte gæret.

Hvad kan du gøre:

– Afvaskning af fødderne dagligt med grundig aftørring efterfølgende, specielt imellem tæerne.

– Skift strømper midt på dagen, hvis dine fødder er svedige, og undgå strømper i kunststof.

– Skift fodtøj midt på dagen, hvis fødderne bliver varme. Vask skoene af og til, hvis først du har fået fodsvamp.

– Brug HFL solution spray/svampespray eller Dermo Dry på det angrebne område 2 gange dagligt.

– Brug dagligt teentoe strømper, da disse minimerer fugten imellem tæerne.

– Kontakt egen læge for yderligere behandling ved genstridige/tilbagevendende tilfælde af fodsvamp.

– Kontakt egen læge for behandling, hvis du har nedsat immunforsvar eller er i behandling med kemoterapi. Hudfloraen er i disse tilfælde forandret og kan have svært ved at undgå svampetilfælde.

Vi anbefaler:

– Ring til os og bestil en tid til fodbehandling. I denne vil vi blandt andet fjerne så meget af fodsvampen som muligt, samt give dig råd og vejledning.

Hvis ikke du fandt svar på dine spørgsmål i ovenstående faq, er du altid velkommen til at ringe til os på telefon 21 74 61 43 eller skrive en mail til hannesfodklinik@jubii.dk

 

Ømme ben/Kredsløb?

Ømme og trætte ben kan skyldes mange faktorer. En af disse faktorer er venesygdomme, som tegner sig for mange henvendelser hos egen læge og har forskellige årsager. Venesygdomme går ofte i arv og optræder hyppigere med tiltagende alder eller under og efter graviditet. Stående arbejde og overvægt såvel som svagt bindevæv er med til at påvirke venerne, og et fast forbrug af alkohol, som virker karudvidende samt medicin med hormonel påvirkning fremmer ligeledes venesygdomme. Kvinder rammes hyppigere end mænd.

Ved venesygdomme er det oftest tilstrækkeligt at begynde at bruge støttestrømper for at holde benene frie af synlige åreknuder, rosentilfælde eller sår. Når støttestrømperne ikke er behandling nok, kan det blive nødvendigt med kompressionsstrømper samt operation af venerne og medicinsk behandling.

Symptomer:

Tunge og trætte ben sidst på dagen – måske er benene hævede (vand i benene), hvilket fortager sig igen over natten. Uro og kramper i benene sidst på aftenen og først på natten, også uden, at der er vand i benene. Dette kan ligeledes være forårsaget af nedsat venøst kredsløb, da affaldsstofferne hober sig op i vævet omkring venerne. Hos nogle kan det ses som fregner i ankelområdet og op ad skinnebenene (staseeksem).

Skinnebenssår, der er langsomt helende, åreknuder, karsprængninger, rosentilfælde, årebetændelse og blodpropper i benet er ligeledes symptomer/diagnoser, der oftest behandles med kompressionsstrømper – eventuelt kombineret med medicinsk behandling.

OBS. Kompressionsstrømper kræver lægehenvisning, grundet et kraftigere tryk på venerne, hvilket kan påvirke hjerte-lungefunktionen hos personer med nedsat virkning heraf. Støttestrømper kan købes uden lægehenvisning.

 

Hvad kan du gøre:

– Kontakt altid egen læge ved mistanke om blodprop i benet, rosen, årebetændelse, åreknuder, massive hævelser af ankel og skinnebensområdet samt ved skinnebenssår. Lad egen læge tjekke dit kredsløb.

– Dyrk motion som let gang, cykling og svømning, da dette fremmer brugen af venepumpen i benene uden at belaste det venøse tilbageløb. Kig gerne Medi’s anbefalinger lige her.

– Anvend dagligt støttestrømper fra Segreta med let tryk i 140. Den vil lette hævelser i ankelområdet.

– Ved rejser i fx fly, tog og busser, hvor du er stillesiddende og hvor rejsetiden er mere end 1 time anbefales det at anvende fly/rejsestrømper for at undgå hævede ben og blodpropper i benene.

– Undgå daglig indtagelse af alkohol og stillesiddende og stillestående arbejde.

– Smør benene dagligt med Fresh legs. Gelen booster dit kredsløb på grund af indholdet af hestekastanje og troldnøds- ekstrakt.

Vi anbefaler:

– Ring til klinikken på tlf. 21746143, og vi vil hjælpe dig, hvis du har brug for kompressionsbehandling. Du kan også bestille en tid lige her.

Hvis ikke du fandt svar på dine spørgsmål i ovenstående, er du altid velkommen til at ringe til os på telefon 21 74 61 43 eller skrive en mail til hannesfodklinik@jubii.dk 

Støttestrømper og kompressionsbehandling?

Vi råder og vejleder dig i, hvordan du skal forholde dig, hvis du skulle have et af problemerne i kapitlet om ømme ben/ kredsløb, eller hvis du har andre årsager, der kræver kompressionsbehandling. Kompressionsstrømper udleveres altid efter henvisning fra læge, speciallæge eller lignende, og det er denne, der vurderer, hvilken trykklasse, der er nødvendig.

Vi hjælper gerne med kontakt til din kommune for at ansøge om tilskud til kompressionsstrømper, dog vil der kun være mulighed for et tilskud, hvis problemerne er af varig karakter. Derfor ingen tilskud ved graviditet.

Ved hjælp af det store udvalg i hjælpemidler til på- og aftagning af strømperne, er de fleste, der får udleveret kompressionsstrømper fra Hanne’s Fodklinik I/S, selvhjulpne, og for dem der måtte behøve hjælp til dette, er vi ligeledes behjælpelige med at rette henvendelse til hjemkommunen.

Vi kan tilbyde et stort udvalg i både kompressionsstrømper til ben og arme, i standard og målstrikkede. Ved de målstrikkede kompressionsstrømper har vi mange muligheder i individuel tilpasning med lynlåse, velcrobånd med mere. Lidelse og kompressionstrykklasse vil altid blive prioriteret højest, og derefter vil den enkelte patient kunne få frit valg imellem de farver og design, der findes indenfor den anbefalede type.

Kompressionsbehandling kan kun ske med en henvisning fra læge, da kompressionsstrømper hører under ordinerede lægemidler. Er din kompressionskrævende lidelse af varig karakter, så kan du læse mere om det frie leverandørvalg på Vejledning om støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder (retsinformation.dk) .

Kontakt os gerne for yderligere information vedrørende støtte- og kompressionsbehandling på telefon 21 47 61 43 eller bestil en tid her.

Information om kompressionsstrømper

Der ydes tilskud efter §112, stk. 3 i serviceloven angående kommunal/privat levering af kropsbårne hjælpemidler.

Links og telefonnumre til diverse kommuner

Viborg: www.viborg.dk, tlf. 87878787

Mariagerfjord: www.mariagerfjord.dk, tlf. 97113000

Rebild: www.rebild.dk, tlf. 99889988

Aalborg: www.aalborg.dk, tlf. 99313131

Vesthimmerland: www.vesthimmerland.dk, tlf. 99667000

Aarhus: www.aarhus.dk, tlf. 89402000

Faurskov: www.favrskov.dk, tlf. 89641010

Randers: www.randers.dk, tlf. 89151515

Er du stadig i tvivl om noget? Send os en besked.

Du kan altid kontakte os via formularen herunder, maile til os på hannesfodklinik@jubii.dk eller ringe på tlf: 98546543 eller 21746143

Kontakt os